Konsultationsformer

Vi tilbyder forskellige former for konsultationer og vi forsøger at imødegå vores patienters ønsker, men hovedparten af konsultationerne vil foregå fysisk i vores klinik. Dette er bl.a. af hensyn til mulighederne og kvaliteten af diagnose og behandling.

Visse former for konsultationer er lovgivningsmæssigt pålagt, at foregå ved fysisk fremmøde i vores klinik, bl.a. fornyelse af recept på afhængighedsskabende medicin.

Konsultation i klinikken

For at kunne få en konsultation, skal du bestille tid først. Dette kan gøres både telefonisk i vores telefontid, gennem Lægevejen.dk eller gennem appen “Min Læge”.

Såfremt du er forhindret eller af andre grunde ikke har mulighed for at møde til den bestilte tid, bedes du hurtigst muligt kontakte klinikken og enten aflyse eller rykke tiden. Det gør det muligt for os, at varetage andre patienter. 

Telefonkonsultation

Ønsker du en konsultation med en læge, kan du kontakte os telefonisk. Alternativt kan du bestille tid online, se mere under “Selvbetjening”.

Der er telefontid i hverdage mellem 0800 – 1200.

Videokonsultation

I særlige tilfælde er der mulighed for at benytte videokonsultation ved aftalt konsultation. Dette vil foregå gennem appen “Min Læge”. Grundet lovgivning og af hensyn til behandling af dine data, er det ikke muligt at gøre det gennem andre applikationer.